+45 98 28 31 11
Åbningstider

Lej sommerhus og bo tæt på Dronninglund Cup

Dronninglund Cup er en årlig tilbagevendende håndboldturnering for ungdomshold fra hele verden. I seks dage deltager de unge i mange sportsaktiviteter og møder mange nye mennesker til Danmarks største, internationale håndboldturnering.

Dronninglund Cup - unge fra hele verden mødes

Hvert år i uge 28 slår Dronninglund dørene op for Danmarks største håndboldturnering for ungdomshold. Tusindvis af unge håndboldspillere fra hele verden mødes for at spille håndbold, men i høj grad også for at få en masse dejlige oplevelser sammen med jævnaldrende kammerater. Her har de unge mulighed for at møde andre unge, og ikke kun fra Europa, men også fra lande fra fjerne dele af verden og kulturer, man normalt ikke støder på. De unge møder en masse nye mennesker og udvider deres netværk, nye bekendtskaber og venskaber. Det handler om fællesskab, venskab og samvær.

Unge håndboldspillere mødes på banen til Dronninglund Cup

Selv om Dronninglund Cup står i håndboldens tegn, så er der også mulighed for at dyrke en lang række andre fritidsaktiviteter uden for håndboldbanen, fx beachvolley, minigolf, tennis og svømning. Om aftenen er der desuden forskellige former for underholdning.

Dronninglund Cup bliver afholdt i et stort fritidscenter med to idrætshaller, som ligger i et naturskønt område med skov. Arrangørerne har 40 års erfaring med at gøre Dronninglund Cup til en god oplevelse for de unge håndboldspillere og deres ledere. Der bliver spillet håndbold i Dronninglunds to haller og på forskellige udendørsbaner. Der bliver taget godt hånd om de unge hele ugen, hvor de har mulighed for at købe mad, sportsudstyr og få hjælp af Røde Kors, hvis der opstår små uheld på håndboldbanen.

Hele familien samlet i sommerhus

Dronninglund Cup er lange sommerdage med fysisk udfoldelse, aktiviteter og mange nye indtryk. Her skal de unge præstere deres bedste på håndboldbanen. De får en masse oplevelser, både sport og af socialt samvær med andre jævnaldrende håndboldentusiaster. Derfor er det vigtig, at de bor under gode forhold, hvor de kan slappe af, få en god nats søvn og lade op til næste dags sportsudøvelser og spændende oplevelser.

Mange familier vælger at holde en uges ferie i sommerhus i forbindelse med Dronninglund Cup. Lejer man sommerhus på strækningen fra Hals til Sæby, er der kun kort kørsel til Dronninglund, så forældre kan hente og bringe de unge til de forskellige håndboldturneringer. Om aftenen kan hele familien hygge sig sammen i sommerhuset og snakke om dagens oplevelser. Sommerhuset giver en rolig, tryg og hjemlig base for familiens teenager, hvor der kan samles energi til nye udfordringer sammen med vennerne til Dronninglund Cup.

Når de unge giver den gas til Dronninglund Cup, kan resten af familien slappe af i sommerhuset og holde ferie. De fleste sommerhuse ligger tæt på havet, så man hurtigt kan tage en dukkert i Kattegats blå bølger eller bare ligge og dase på stranden. Der er mange muligheder for at tage på spændende udflugter i Nordjylland.

Oplevelser i Nordjylland

Der er masser af muligheder for at opleve Nordjylland, når du bor i sommerhus ved Dronninglund og omegn. Tag en tur Skagen og oplev fiskerihavnen og Skagens berømte kunstmalere på Skagens Museum. Besøg Danmarks nordligste punkt, Grenen, og stå ved et ben i Kattegat og et ben i Skagerak. Gå en tur på den imponerende Råbjerg Mile, der er Danmarks største vandreklit.

Danmarks fjerdestørste by Aalborg byder på shopping i to hyggelige gågader, caféer og spisesteder. Besøg de mange dejlige dyr i Aalborg Zoo og kig forbi kunstmuseet Kunsten, hvor man kan blive fascineret og forundret over de mange kunstværker. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals viser alt om livet i Nordsøen. Her kan du se alle fiskene og havdyrene som lever under havoverfladen. Her bor de søde sæler, sjove klumpfisk, farlige hajer og store stimer af fisk.

Desuden er der ikke langt Fra Dronninglund til Fårup Sommerland, som ligger tæt på feriebyen Blokhus. Fårup Sommerland er en populær forlystelsespark, der fungerer som et gigantisk udendørs legeland med vanvittige rutsjebaner, Aquapark, kæmpe legeplads og meget mere. Køber deltagerne til Dronninglund Cup entrebilletter til Fårup Sommerland gennem Dronninglund Cups information, får de rabat på billetterne.