Dana Cup – lej sommerhus og bo godt
Hvert år samles et stort antal unge fodboldspillere fra hele verden den sidste uge i juli til Dana Cup i Hjørring. Mange forældre lejer sommerhus i den uge, så hele familien kan være sammen om Dana Cup.Danmarks største årlige sportsbegivenhed
Der er en unik, international stemning og atmosfære, når ungdomshold fra hele verden mødes og er fælles om sportslige udfordringer til Dana Cup. Det er en af verdens største foldboldturneringer for unge og den afholdes årligt i Hjørring. Gennem tiderne har deltagere fra 100 forskellige nationer besøgt Dana Cup.
Den officielle åbning er et imponerende syn, når 20.000 deltagere marchere ind på Hjørring fodboldstadion og holdene bliver præsenteret. Derefter venter der de unge en uge med deres yndlingssport, udfordringer og aktiviteter. Dana Cup handler i høj grad også om at have det sjovt og møde andre jævnaldrende.
Unge fra hele verden dyster mod hinanden på mange forskellige fodboldbaner, hvor internationale dommere bedømmer kampene, og flotte pokaler og medaljer uddeles til vinderne. Alle spiller minimum 4 kampe og alle deltager får et fint diplom og et holdfoto som minde om deltagelsen i et fantastisk stævne.
Der bliver arrangeret masser af spændende aktiviteter for de unge, der deltager i Dana Cup. Selv om fodbold og sportslige udfordringer er i fokus, så er det vigtigt at de unge også oplever andet end fodboldbaner. Dana Cup-deltagerne kan derfor mødes i deres helt egent tivoli, der bliver stillet op til anledningen. Hver aften kan de unge fodboldspillere desuden komme til alkoholfri diskotek, en kæmpe fest med god stemning, musik og glade mennesker.
Deltagerne i Dana Cup kan desuden gratis benytte svømmehallen i Park Vendia, som ligger i centerområdet ved siden af spiseteltene. Her kan man svømme i 50 meter konkurrencebassin med 8 baner og boltre sig i 32 grader varmt vand og vandrutchebane. Der er også en lækker en wellnessafdeling med sauna, dampbad og massagebænk.
Hele ugen kan de unge og deres familie komme til Fårup Sommerland med bus og de får rabat på entrebilletten.
Der er også rabat på entrebilletter til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals for deltagere af Dana Cup
Overnatning i forbindelse med Dana Cup
De unge fodboldspillere, der deltager ved Dana Cup er som regel indkvarteret på skoler, hovedsageligt i Hjørring og omegn. Hvis de unge menneskers familier gerne vil være en del af Dana Cup’en og opleve stemningen og de unges fodboldkampe, så kan det være en god idé at leje et sommerhus. Det kan være svært at finde ledige værelser i perioden, hvor Dana Cup finder sted, og en uges overnatning på hotel kan blive en dyr fornøjelse. Mange familier vælger derfor at overnatte i sommerhus og lejer det for i hele uge 30, når der er Dana Cup. Det er populært at kombinere fodboldturneringen med familiens sommerferie. Så kan familiens fodboldspiller deltage i Dana Cup’en, mens resten af familien nyder ferien i sommerhus med ture til stranden og på udflugter i området. En uges ferie i sommerhus giver familien et sted at trække sig tilbage til og slappe af i ro og fred. Hos NetFerie har vi mange sommerhuse, som er ideelle til overnatning i forbindelse med Dana Cup, da de ligger i fornuftig køreafstand fra Hjørring.
Seværdigheder og forlystelser i Nordjylland
Når du bor i sommerhus i Nordjylland er det oplagt at tage en tur til Skagen, Danmarks ikoniske ferieby, der oser af feriestemning og hygge. Besøg de imponerende malerier på Skagens Museum, som de verdensberømte Skagensmalere har skabt. Spis frokost ved den hyggelige havn med mange fiskeforretninger og spisesteder og afslut udflugten af med en tur til Grenen, hvor Kattegat og Skagerak mødes.
Besøg også Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit, der er ca. 2 kvadratkilometer stor. Hvert år vandrer de ca. 3,5 millioner m3 sand, som klitten består af, 15 meter mod nordøst.
Rubjerg Knude lidt syd for Lønstrup og få kilometer vest for Hjørring er en anden populær og enestående vandreklit. Rubjerg Knude ligger ud mod Vesterhavet, og klint og klit når tilsammen en højde på 70- 90 meter. Der er en spektakulær udsigt ud over Vesterhavet, Jammerbugten og baglandet fra Rubjerg Knude.
Fårup Sommerland er en anden meget populær attraktion i Nordjylland. Her har legebørn i alle aldre mulighed for at prøve vilde rutsjebaner, gå amok i Aquaparken og hygge sig på den store legeplads. Familier kan sagtens få en hel dag til at gå i Fårup Sommerland og der er masser af muligheder for at købe mad, tage madpakke med eller grille ved det store grilltelt
Du kan også tage til Aalborg, Danmarks fjerdestørste by, hvor der er to gågader med masser af butikker. Ikke langt fra gågaderne finder du caféer og spisesteder. Besøg også den flotte Aalborg Zoo eller kig forbi kunstmuseet Kunsten med moderne kunst, forskellige udstillinger og spændende skulpturer i museumsparken.